Redwood Table   FORSIDE      FORLAG      TITLER      KONTAKT Redwood Table     |     Etabl. 2014
 
 
  The Redwood Table
er dedikeret til at udgive
få og små bøger.
    I Ægypten

fandtes i gamle dage en gud, hvem fuglen Ibis var helliget. Guden var opfinder af tal og regning, geometri og astromoni, brætspil og terningespil. Men hans største opfindelse var bogstaverne.
    Guden gik til Farao og viste ham alle sine opfindelser. Farao spurgte ham, hvad  hver ting skulle bruges til, og når guden forklarede ham det, gav han sin mening og fortalte, hvad han syntes om deres nytte. Til sidst kom guden til bogstaverne og forklarede:
    – Kendskabet til disse vil gøre ægypterne visere og bedre til at huske; for med bogstaver har jeg givet dem et middel til at fremme både hukommelse og visdom!
    Men Farao sank hovedet og sagde:
    – Kære kløgtige gud! Nu har du som ophavsmand til bogstaverne af lutter begejstring tiltænkt dem den ganske modsatte virkning af den, de virkelig har. For det er glemsomhed, der vil blive følgen for menneskeheden, der lærer at skrive; de vil nemlig ikke længere bekymre sig om at huske noget, fordi de tror, at bogstaverne – noget, der kommer udefra – vil holde deres erindring i live, snarere end deres egen selvvirksomhed. Og hvad angår visdom, vil folk kun få et skin af viden, ingen virkelig erkendelse. De får, takket være bogstaverne, læst en masse ting, men ikke lært noget. De vil få et skin af kundskab, men vil med få undtagelser være uvidende og ubehagelige at omgås.

Sokrates i Platons Faidros, frit efter H. Holten-Bechtolsheim
 

 

 

  2014 © Redwood Table     |     forlag@redwoodtable.dk       Send mail